Skal vi forstå balance og bevægelse igennem sving på ski, er der primært to punkter i kroppen der er interessante at kigge på:
- Tyngdepunktet
- Fødderne.
Det er den indbyrdes placering og bevægelse af disse to punkter der er bestemmende for balancen gennem sving på ski.
Men hvad skal vi bevæge først ind i et nyt sving? Og hvad skal vi bevæge først for at komme i gang med det allerførste sving.
For at forstå balancen kan vi med fordel tage udgangspunkt i en skistav som simpel model. Den kan repræsentere en simpel udgave af en skiløbers krop. Tyngdepunktet ligger et sted midt på staven. Det kan du finde ved at lægge den på din finger og finde dens balancepunkt. Dét punkt svarer til kroppens placering af tyngdepunktet i oprejst position.
Balancer skistaven på hånden så den står lige op på din håndflade. Bunden af staven der står på din hånd svarer til fødderne på en skiløber, som står oprejst og balancerer sit tyngdepunkt over fødderne.
Hvis du flytter hånden til siden uden at gøre andet, så falder staven. Det svarer til at flytte fødderne først uden at gøre andet, og svarer til at rykke gulvtæppet væk under en person der står stille. Eller det svarer til at dreje styret på en cykel der kører ligeud, uden at gøre andet. Her vil cyklisten falde ud over styret, ud af svinget, den modsatte retning af der hvor styret drejer mod. Det samme gør sig gældende på ski, hvis man drejer eller kanter fødderne og skiene, uden at gøre andet, og man vælter derfor som skiløber ligesom skistaven der falder til siden, og ligesom cyklisten der falder ud over styret.
Hvis du derimod først lader skistaven (og dermed dens tyngdepunkt) falde lidt til den ene side, og derefter følger efter med hånden vil du kunne bevæge staven til siden og efterfølgende understøtte med hånden og genfinde balancen. For en skiløber og en cyklist svarer det til at overkrop og tyngdepynkt altid skal bevæges først, og først derefter skal der drejes på styret, eller kantes og drejes på skiene. Det er muligt at de to ting ligger tidsmæssigt tæt, men den første bevægelse skal altid være bevægelsen af tyngdepunktet. Ellers falder man.
På ski kan man lade tyngdepunktet falde til siden til det allerførste sving, ved at køre ligeud, og blot bøje det ene ben. Derved falder tyngdepunktet lidt til siden, og man kan så kante og dreje fødderne lige derefter for at understøtte tyngdepunktets bevægelse.
Fra sving til sving handler det på ski om at afslutte det gamle sving med god kant, og sidebøjning med bøjning af det gamle yderben, og udstrækning af det nye yderben. Derved flyttes fødderne ind under tyngdepunktet, og tyngdepunktet tvinges til at falde mod det nye sving, ned ad bakken. Præcis som eksemplet med staven der bevæges på håndfladen fra side til side.
Eksemplet med staven illustrerer sammenhængen rigtig godt, og viser tydeligt hvordan tyngdepunktet altid skal flyttes som det første, og hvordan fødderne hele tiden skal tilpasse deres placering for at understøtte tyngdepunktet, der er i konstant bevægelse fra side til side gennem svingene ned over bakken.
Huskereglen er derfor simpel:
- Tyngdepunktet skal altid flyttes som det første.
- Først når tyngdepunktet er flyttet, kan fødderne flyttes.
- Og fødderne flyttes derhen hvor de understøtter tyngdepunktet.