Solid Skiings skibøger anbefales bredt af eksperter og fagfolk. Skibøgerne anbefales både af TV-folk, skilæreruddannelser, professionelle skilærere, biblioteker, gymnasier og folkeskolen.

Læs med her, hvor snehungrende og eventyrlystne børnefamilier kan finde al den information, de skal bruge, for at ferien bliver en succes […] Rigtig god og grundig guide til forældre og andre voksne, der skal på skitur med børn og unge. Flot layout med fotos, illustrationer og faktabokse […] såvel inspirerende som lavpraktisk. Med den i hånden kan børnefamilien være i tryg forvisning om at have tænkt på det hele […] En bog vi mangler. Anbefales bredt til folkebibliotekerne.

Uddrag fra Lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter (DBC), maj 2018, Læs mere om lektørudtalelser fra DBC

Ski-teknik og Ski-mekanik er gennemarbejdede, overskuelige og pædagogisk opbyggede […] bøgerne er imponerende i deres omfang, layout og grundighed
Henrik har totalt styr på begreber og sammenhænge […] Den praktiske side er også i orden, for Henrik Thorsen uddanner professionelle skilærere under Dansk Skiforbund […] Du bliver ganske enkelt klog på ski af at læse dem.

Thomas Uhrskov, TV-skiguru

Masser af gode forklaringer på sving og kræfter! … og en masse nye dimensioner af skiteorien, som jeg hidtil ikke har stødt på i nogen af den mængde skibøger og -manualer som jeg har erhvervet rundt om i verden. Dejlig læsning. Skinørderi på højt niveau! […] Bliv klogere på skiteori, sving og kræfter. Enhver skiinstruktør med faglig stolthed bør erhverve sig disse!

Rasmus Lundby, Formand for Den Danske Skiskole

Overall synes jeg, bøgerne er gode, virkelig gode! De er nemt læselige og forståelige for den almene skiløber. Jeg synes, det er forfriskende og inspirerende, at vi har fået dansk litteratur, der ikke er præget af et bestemt forbund eller en bestemt opfattelse af skiløb. Det gode ved bøgerne er, at de klart fortæller, hvordan man står på ski, og hvordan de fysiske love påvirker os. Det er grundlæggende skiteori og teknik – det er fantastisk. Ønsker du at tage dit skiløb til nye niveauer, må du have den grundlæggende forståelse og viden om, hvordan vi bevæger os mest hensigtsmæssigt og kraftbesparende. Den viden og forståelse giver Solid Skiing dig!

Nicolai Oien Nielsen, Professionel Skilærer

Solid Skiing Skiteknik er et utroligt godt redskab i min undervisning på skilinjen og som inspiration til min egen undervisning på bjerget. Det er en fantastisk letlæselig bog, der ikke spilder siderne med svære forklaringer. Den skærer ind til benet i forhold til, hvad der er relevant for at udvikle sig som skiløber. Bogen anvender mange gode analogier fra sportsverdenen, som giver mine elever en nem forståelse af de bevægelser og kræfter, der påvirker skiløbet i en positiv retning. Jeg kan varmt anbefale bogen til alle der elsker skiløb.

Jakob Skov, Professionel Skilærer

Ski-Mekanik er derfor at anbefale som en interessant, grundig og velskrevet udvidelse af fysikbiblioteket, mens Ski-Teknik, der umiddelbart er af samme høje kvalitet, nok skal indkøbes af idrætskollegerne. Samlet set er det en god ide at have begge bøger på gymnasiet.

Torsten Tranum, Frederiksberg Gymnasium, LMFK-bladet - medlemsbladet for Matematik-, Fysik- og Kemilærerforeningen

Begge bøger er fortrinlige til at opsummere undervejs. De er let tilgængelige og har et lækkert layout. Helsidesbilleder, tydelige figurer og designelementer. En behagelig layoutblanding mellem bog og magasin … de kan være et godt indspark til lærere med ansvar for skoleskiinstruktion – eller fysik. Måske også som ekstra inspiration på en lang køretur til snerige områder. Underordnet deres relevans for den danske skoleverden, så giver bøgerne blod på tanden – man får lyst til puddersne.

Kasper Engberg, Folkeskolen.dk