Hvordan er det nu – er der noget med at vægten på skiløberen har betydning for hvor hurtigt han kommer med ad bakken?
Med andre ord: Hvem kommer først ned af skibakken?Kommer den tunge skiløber hurtigere ned ad bakken end den lette skiløber? Og hvad med deres størrelse? Kommer en stor og bred skiløber på 2 meters højde, hurtigere eller langsommere ned end en lille spinkel skiløber på 160 cms højde?
Det korte svar er at ‘det kommer an på’ …
Vi ser på to skiløbere, der starter samme sted på bakken og begge kører lige ned ad bakken. De har samme type skitøj på, der sidder lige tæt til kroppen, og friktionen mellem deres ski og sneen forudsættes at være den samme. Det er med andre ord kun deres kropsbygning der afviger fra hinanden.
Der er så to scenarier der er interessante at kigge på:
- To skiløbere med samme overflade men med forskellig masse (vægt)
- To skiløbere med samme masse (vægt) men forskellig overflade
Kun ved at fastholde alle faktorer og kun variere på én ad gangen, kan vi sige noget om den lille overfor den store skiløber, eller den tunge overfor den lette skiløber.
I situation 1 har vi to skiløbere der fylder lige meget. Dvs den overflade de bevæger gennem luften er ens.
Forskellen på lille og stor ligger her i vægten, hvor den ene vejer mere end den anden. Vi kan her bruge to bordplader som simple modeller for skiløbernes kroppe, der kører ned ad bakken. Bordpladerne har samme mål, men den ene er af træ og den anden er af massivt jern. Den tunge jernbordplade vil have mere masse at trykke sig gennem luften med, og luftmodstanden vil samlet set yde en mindre modstand mod den tunge bordplade, ift mod den lettere bordplade. Ser vi på de to skiløbere betyder det at den tunge skiløber ville vinde et kapløb med den lette skiløber, hvis alle andre faktorer var ens.
I situation 2 har vi to skiløbere der har samme masse. Dvs de vejer det samme.
Forskellen ligger her i skiløbernes overflade, hvor den ene skiløber har en større overflade end den anden. Bruger vi igen to bordplader som simpel model, så svarer det til at den ene bordplade har et dobbelt så stort areal som den anden. Dvs vi kunne se på en bordplade på 1 kvadratmeter, og en bordplade på 2 kvadratmeter, hvor vægten er den samme for de to bordplader. De to bordplader har således samme masse til at presse sig gennem luften med, men luften vil yde en større modstand mod bordpladen med det største areal. Ser vi på skiløberne betyder det at skiløberen med den lille krop (det lille areal i kørselsretningen) vil vinde et kapløb mod skiløberen med den store krop, hvis alle andre faktorer var ens.
Fotocredit: iStock.com/technotr
Ser vi på to konkurrenceskiløbere der kører i samme portbane, med samme sne- og vejrforhold, har samme friktion mod underlaget, har optimeret deres fartdragter, udstyr etc ift at mindske luftmodstand, vil det betyde at en skiløber der er tung vil have en fordel fra naturens hånd overfor en let skiløber, og det samme gælder for en lille skiløber overfor en stor skiløber.
Den lettere skiløber (overfor den tunge skiløber) og den store skiløber (overfor den lille skiløber), vil således være bagud på point fra start, og vil skulle kompensere for den mindre vægt eller den store krop ved at være bedre til at styre luftmodstanden (ved at time hvornår han går i æg, mindske længden af svæv ved overgang til de stejle hang), og mindske friktionen mod underlaget (ved at vinkle skiene bedre mod underlaget og dermed opnå et mere optimalt glid) end hhv den tunge eller lille skiløber.
Samlet set kan vi sige at det ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt er en fordel at være lille og tung.