Nicolai Oien Nielsen arbejder som professionel skiinstruktør i Canada og New Zealand. Han engagerer sig meget i at udvikle sin egen og sine elevers skitekniske færdigheder og forståelse, og han har været så god at give Solid Skiing feedback på Skiteknik og Skimekanik:
“Overall synes jeg, bøgerne er gode, virkelig gode! De er nemt læselige og forståelige for den almene skiløber. Jeg synes, det er forfriskende og inspirerende, at vi har fået dansk litteratur, der ikke er præget af et bestemt forbund eller en bestemt opfattelse af skiløb. Det gode ved bøgerne er, at de klart fortæller, hvordan man står på ski, og hvordan de fysiske love påvirker os. Det er grundlæggende skiteori og teknik – det er fantastisk. Ønsker du at tage dit skiløb til nye niveauer, må du have den grundlæggende forståelse og viden om, hvordan vi bevæger os mest hensigtsmæssigt og kraftbesparende. Den viden og forståelse giver Solid Skiing dig!”